Mine resultater

Tæt på flertal for afskaffelse af transportkorridoren i Ring 5

Jeg var sammen med Maria Gjerding (EL) og Martin Lidegaard (RV) tæt på at skaffe et flertal i Folketinget for at nedlægge transportkorridoren i Ring 5. Vi stillede sammen et beslutningsforslag, som blev behandlet den 17. december 2015. Forslaget blev afvist af: Venstre (Kristian Pihl Lorentzen), Socialdemokratiet (Morten Bødskov), Dansk Folkeparti (Kim Christiansen) og faldt dermed på målstregen. Men jeg vil fortsat presse på for også at få de sidste partier med ombord.

Læs mere her: http://www.dagensbyggeri.dk/artikel/87693-ring-5-overlever-maske-forslag-om-nedlaeggelse

Oprettelsen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Det var en mærkesag for mig under sidste valg at få oprettet Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Sammen med andre gode folketingskollegaer fra Nordsjælland, blandt andre Christine Antorini (A), kom vi til sidst i mål, og parken blev officielt indviet den 3. juni 2018. Det var jeg rigtig stolt af.

Læs mere her om hvordan vi i fællesskab pressede på: https://www.tv2lorry.dk/artikel/til-kamp-kongernes-nordsjaelland-politikere-forlanger-minister-moede

Danmarks største område med urørt skov

Med regeringens naturpakke fra 2016 fordobler vi arealet af urørt skov og anden biodiversitetsskov på statens arealer. Jeg sad selv med i forhandlingerne og er derfor glad for, at den største udpegning sker i Nordsjælland, mere præcist i Gribskov. Her får vi udpeget det største område med vild skov, på et areal der svarer til 10.000 fodboldbaner. Det er en meget stor anerkendelse af den værdifulde natur, vi har i Nordsjælland, og det vil være til glæde og gavn for både børn og voksne i mange generationer frem.

Se mere her: https://www.tv2lorry.dk/artikel/disse-statsskove-bliver-vildere-skal-fremover-staa-uroerte

Bedre beskyttelse af Øresund

Det er efter flere års hård kamp lykkedes at få vedtaget et stop for sandsugning i Øresund, der skal sikre, at vi ikke ødelægger det helt unikke marine område, vi er omgivet af. Med beslutningen fra november 2018 vil der ikke blive givet flere tilladelser til sandsugning, når de eksisterend

udløber, og området vil i stedet blive et beskyttet havområde jf. EU’s havstrategidirektiv. Jeg har derudover kæmpet for Øresund ved at presse ansvarlige ministre til at gribe ind over for den ulovlige trawlfiskeri, og ved at få tilkæmpet en årlig bevilling på 2 mio. kroner på finansloven til Øresundsakvariet, som ellers ville have været lukningstruet.

Se mere i dette indslag fra TV2 Lorry: https://www.tv2lorry.dk/artikel/nu-saettes-der-en-stopper-oedelaeggende-sandsugning-i-oeresund

Øresundsakvariet: https://www.tv2lorry.dk/artikel/oeresundsakvariet-er-reddet-fik-beskeden-midt-i-julefrokosten Skenkelsø Mølle: http://egedal.lokalavisen.dk/nyheder/2018-08-28/-Skenkelsø-Mølle-kan-få-økonomisk-støtte-fra-Christiansborg-2955535.html

En styrkelse af kulturlivet i Nordsjælland

Nordsjælland har mange kulturelle oplevelser at byde på, og derfor har jeg været optaget af at styrke dem, når muligheden har budt sig. Derfor er jeg glad og stolt over, at det er lykkedes mig at få Karen Blixen Museet i Hørsholm på finansloven med en årlig bevilling på 3 mio. kroner. Penge der har sikret museet mod en truende lukning. Jeg har været førende på at skaffe en årlig bevilling på 2 mio. kroner til Rudersdal Museer, som skal skabe mulighed at Vedbækfundene – der er af nogle af de første mennesker i Danmark – kan få nye og tidssvarende udstillingsfaciliteter i Vedbæk. Lidt har også ret, og derfor er jeg glad for, at jeg også fik 0,5 mio. kroner igennem til renoveringen af Egedals smukke mølle, Skenkelsø Mølle.

Se mere på disse links: Karen Blixen Museet: https://www.berlingske.dk/kultur/karen-blixen-museet-reddet-vi-arbejder-nonstop-paa-at-fremtidssikre-os

Udligning

Jeg har en klar ambition om, at borgerne i Nordsjælland skal betale mindre i udligning. Siden 2007 er udligningen fra især en række veldrevne nordsjællandske kommuner til kommuner i provinsen steget med hele 90 %. Det er himmelråbende urimeligt, når det nu ifølge KL er nået til et punkt, hvor der i gennemsnit er et lavere serviceniveau i de kommuner, der udlignes fra, end i de kommuner der udlignes til. Der er desværre lang vej igen med at begrænse udligningen, da et stort flertal i Folketinget ønsker det stik modsatte. Derfor var der heller ikke meget hjælp at hente, da en teknisk justering af udligningssystemet i 2018 pludselig betød en ekstraregning på i alt 107,7 mio. til deling mellem borgerne i Rudersdal, Furesø, Fredensborg, Hørsholm, Hillerød og Allerød. Vi konservative pressede på for, at vi skulle finde penge til at kompensere disse kommuner, så de ikke skulle skære i ældreplejen, skolerne osv. for at finde alle disse penge – og heldigvis lykkedes det – så der kommer ingen ekstraregning som frygtet og ventet. Men vi må ikke hvile på laurbærrene.

Genopretningen af Nordsjællands fjerde største sø

I regeringsgrundlaget blev det skrevet ind, at Søborg Sø, som engang var Nordsjællands fjerde største, skal genoprettes og blive til et nyt fantastisk naturområde. Vi konservative har presset på for, at pengene hurtigst muligt skulle findes, så projektet kunne komme i gang – og naboerne kunne få den fornødne afklaring. Det er lykkedes i et godt samarbejde med miljøministeren at finde de 93 mio. kroner, som det vil koste at genoprette Søborg Sø, og arbejdet kan nu gå i gang.

Læs mere her: http://gribskov.lokalavisen.dk/nyheder/2018-02-21/DEBAT-Søborg-Sø-genopstår-2027902.html

VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejen

Vi er virkelig bagud på point, når det gælder investeringer i infrastruktur i Nordsjælland. Hvert et skridt er en kamp! Derfor glæder jeg mig også over, at vi fik skrevet ind i regeringsgrundlaget, at der skal laves en såkaldt VVM-undersøgelse af en forlængelse af Hillerødmotorvejen. Samtidig har vi afsat 12 mio. til at gennemføre denne undersøgelse, som er nødvendig, før der kan træffes en endelig politisk beslutning om at forlænge motorvejen fra Allerød og de sidste cirka 13 kilometer til Hillerød.

Læs mere om resultatet af VVM undersøgelsen her: http://hilleroed.lokalavisen.dk/nyheder/2018-09-25/-VVM-redegørelse-Hillerødmotorvejens-forlængelse-vil-koste-830-mio.-kroner-3169285.html

Boligskatter

Vi Konservative har kæmpet en hård kamp for boligejerne i Danmark. Da der i denne valgperiode blev indgået en bred boligaftale, sagde politisk kommentator Noa Redington direkte: ”De danske boligejere skal være glade for, at de konservative sad med rundt om bordet.” Vores kamp for boligejerne er i den grad kommet Nordsjælland til gavn. Skatteministeriet har opgjort effekten af boligaftalen: ”Det skønnes, at den største skattebesparelse opgjort i kroner findes i Rudersdal. For den gennemsnitlige ejerbolig skønnes skattebesparelsen ved fastfrysningen at være ca. 21.800 kr., svarende til ca. 13 pct. af den samlede grundskyldsbetaling i årene 2016-2020 på omtrent 167.000 kr. (2017-niveau), jf. tabel 1.”, Link. [Tal for alle kommuner kan findes bag linket].

Vi Konservative ville gerne have lettet boligskatterne endnu mere, for de er fortsat urimeligt høje, men det ville særligt Socialdemokratiet ikke være med til. Men vi kæmper videre.

Læs mere her: https://konservative.dk/politisk-horisont/aargang-2017/nr-2/aftale-boligskat-faldt-paa-plads