Engang kom jeg nærmest aldrig hos min læge. Jeg tror ikke engang, at jeg kendte min læges navn, da jeg som helt ung flyttede til København for at studere. Så fik jeg børn, og nu kommer jeg der pludselig hele tiden. Jeg har for nylig været til 2-års konsultation med Laura og 4-års konsultation med Esther Marie. Så er der vaccinationer, mærkeligt udslæt, børnesygdommene og bekymringerne, som leder til lægebesøg. Der er for mig en kæmpe tryghed i, at den læge vi kommer hos, kender mine børn og vores familie. Så når vi går til løbende tjek med Lauras astmatiske bronkitis, så føler jeg mig i trygge hænder.
Desværre er 215.000 danskere ikke så heldige, for de står uden fast familielæge. Dertil oplever endnu flere danskere, at det i deres kommune er umuligt at skifte læge, da alle lægehusene har lukket for tilgangen af nye patienter. Den situation har jeg også selv stået i. Ligesom jeg har hørt flere fortælle om lang, lang ventetid på en konsultation hos deres læge, hvis ikke det lige drejer sig om noget helt akut. Det er heller ikke optimalt.
Derfor er det hjerteblod for mig og Det Konservative Folkeparti, at vi får uddannet nogle flere praktiserende læger. 1.500 flere praktiserende læger vurderer PLO, lægernes egen organisation, at der er brug. Derfor har vi gang på gang stillet præcis det som et forslag i folketingssalen, ligesom vi naturligvis har finansieret det i vores finanslovsforslag, men desværre uden at regeringen har bakket det op. Vi har for nylig lavet en sundhedsaftale, hvor vi fik målet skrevet ind. Det var et godt første skridt på vejen – men kampen er langt fra slut. Vi kæmper også for at få fjernet den grænse, aktivitetsloftet, som lægerne er underlagt, og som gør det svært for dem at ansætte mere personale til at hjælpe i klinikken og afhjælpe ventelisterne.
Vi er også nødt til at se på, om vores praktiserende læger bruger deres tid mest hensigtsmæssigt. Eksempelvis bruger de i dag mange timer på at henvise patienter til fysioterapi, så man kan få tilskud til behandlingen der. Her ønsker vi at give danskerne mulighed for tilskud til fysioterapibehandling, også uden at det kræver lægebesøg først.
Til gengæld så vi gerne, at de praktiserende læger kunne aflaste sygehusene i endnu højere grad med vores ældre, kroniske patienter. Der er ingen grund til, at KOL-patienten får foretaget sin kontrol på hospitalet, når den lige så godt kunne foretages hos egen læge. For dem er en tur til den praktiserende læge langt mere tryg og overskuelig end at skulle ind på et stort supersygehus langt væk.
Der vil sikkert sidde nogle derude og tænke: ”Jeg er sådan set ligeglad med, hvilken læge jeg kommer ind til, det betyder intet for mig.” Det er også helt fair – jeg tror dog, de færreste børnefamilier eller ældre har det sådan. Men så har man jo mulighed for at vælge en klinik med flere læger tilknyttet, hvor man bare kommer ind til den, der først har en ledig tid.